Portrætmaleri af fhv. statsminister og daværende generalsekretær for NATO, Anders Fogh Rasmussen, malet af Simone Aaberg Kærn – 2010
Simone Aaberg Kærn ser sine magtportrætter og historiemalerier som mere end blot maleri. Det kunne lyde som om, at kunstneren ser malerierne som en scene, der sætter en ramme for samtale eller diskusssion. Når hun bliver spurgt til portrættet af den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, har hun ved flere lejligheder afvist at svare med henvisning til, at værket stadig værker.

Processen bag maleriet af statsministeren var sat op som social plastik, hvor den portrætterede bliver medskaber af værket, hævder kunstneren. Omkring tilblivelsen af værket opstillede kunstneren en række regler og handlinger, der styrede tilblivelsesprocessen mere end det rent visuelle. Statsministeren og kunstneren var bevidste om store forskelle i politisk ståsted. De var enige om, at maleriet skulle få de besøgende – især skoleklasser til, at stille sig op foran netop Foghs portræt og ud fra elementer i billedet, diskutere hvad der skete i landet i den periode. Et demokratisk billede, der inviterer til diskussion. Derfor skulle der være mange elementer, der kunne tolkes i forskellig retning i modsætning til et maleri med en mere låst historie eller et psykologisk portræt.

Da maleriet blev afsløret, blev der en voldsom mediedebat. Maleriet blev brugt på f.eks. FB hvor personer satte deres eget portræt ind i maleriet og brugte det som profilbillede. Andre aktører brugte maleriet i deres egen agendaer, f.eks. producerede Carsten Jensen en lille film, hvor han brugte maleriet og især valget af den uduelige kunstner til, at skyde Anders Fogh Rasmussen ned.

Idag stopper skoleklasser og rundture på Christiansborg ekstra længe foran det underlige maleri af Statsministeren.

Kunstneren glædede sig over maleriets fortsatte performativitet.